






Tranekærvej 2, Tjørring, 7400 Herning
Rummelig villa i Tjørring tæt ved Fuglsang sø
Velkommen til Tranekærvej 2 – en særdeles rummelig og velindrettet familievilla med masser af plads til både børn og voksne. Her får I hele 263 m² bolig fordelt på to plan med en attraktiv indretning, hvor børne- og forældreafdelingen er naturligt adskilt. Beliggenheden i Tjørring er endnu et stort aktiv. Her bor I i et attraktivt og familievenligt område med kort afstand til Fuglsang Sø, hvor de naturskønne omgivelser indbyder til gåture, løbeture og hyggelige oplevelser ved søen. Samtidig er der nem adgang til hverdagens faciliteter som indkøb og skole samt stadig tæt på Herning by.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken/alrum, hvor der er god plads til hverdagens aktiviteter og hyggelige stunder omkring spisebordet. Køkkenet er indrettet med en central køkken-ø, og i forlængelse af alrummet finder I den hyggelige opholdsstue med pejseindsats og direkte udgang til terrassen. Her er der skabt gode rammer for både familieliv og gæster. Fra køkkenet er der adgang til et praktisk bryggers. I stueetagen får I også en entré, hvorfra der er adgang til en indbydende hall. Her finder I en dejlig separat forældreafdeling med soveværelse, ekstra værelse/kontor samt et rummeligt badeværelse med badekar, bruseniche, håndvaskearrangement og gulvvarme. Derudover er der også i stueplan et pænt gæstetoilet.
På førstesalen venter en særdeles attraktiv børne/ungdomsafdeling med hele tre gode værelser, badeværelse med bruseniche og håndvaskearrangement, samt et stort multirum. Multirummet giver fantastiske muligheder for indretning som ekstra opholdsstue, legerum, teenageafdeling eller aktivitetsrum. På 1 salen er der også en stor repos.
Udendørs venter en dejlig grund med gode muligheder for udeliv og afslapning. Her findes både en stor terrasse og en dejlig hyggelig have hvor sommerens mange timer kan nydes. Til ejendommen hører desuden garage og et praktisk værksted/redskabsrum.
