Sneppevej 39, 7400 Herning

Istandsat og rummelig villa i Herning

Fantastisk smuk, istandsat og rummelig villa, beliggende i attraktivt kvarter, tæt på både skole, indkøb og med den eftertragtede placering ved Fuglsang Sø. Villaen er opført i gule sten med eternittag i 1963 og rummer et boligareal på 279 kvm. samt kælder på 66 kvm. Villaen er istandsat i 2021 med b.la. flot køkken og badeværelse. Flotte gibslofter med akustikfelter. Smuk lys klinke i hele stueplan. Opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING: Det første man møder, når man træder ind i denne unikke villa, er et storslået køkken/alrum fra Invita med hvide låger og flot stålbordplade samt udgang til dejlig sydvendt gårdhavemiljø med træterrasse. Fra køkken/alrum er der åben til dejlig lys stue med brændeovn samt udgang til skønt gårdhavemiljø. Dejlig stort lyst soveværelse med skydeskabsarrangement og udgang til træterrasse. Rummelig entré med skydeskabsarrangement samt trappe til 1. sal. Børneafdeling med to børneværelser med skydeskabsarrangement. Lækkert badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche og lyse klinker.
1. SAL: Hele 1. sal er et stort imponerende rum, som kan anvendes til utallige formål. Her er smukke lysindfald fra alle vinkler, elegant sildebensparket, gulvvarme, loft til kip med flotte synlige bjælker, udgang til altan og så byder 1. salen på den smukkeste udsigt over Herning by. 1. Sal kan uden problemer opdeles til flere værelser eller blot bibeholdes som et lækkert stort multirum. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche og sauna.
KÆLDER: Vaskerum samt gode disponible rum til opbevaring.

Denne unikke villa kan beskrives godt med 3 ord.... Smuk, rummelig og med sans for detaljer. En villa der skal opleves.