Griegsvej 17, Lind, 7400 Herning

Særdeles velholdt villa med med originale detaljer.

LIge her i hjertet af Lind, finder du denne særdeles velholdte villa, der har været i denne families eje siden opførelsen i 1965. Alt er blevet passet og holdt og nu er villaen klar til at byde de næste ejere velkommen. Villaen emmer af originalitet, æstetik, funktionalitet og alt det der gør en villa til et hjem. Indretningen er gennemført og da man engang, formentlig i 80´erne etablerede et stort køkken/alrum med gulvvarme i de flotte klinker, har man været nogle af de første på den tendens. Villaen er omkranset af den skønneste lukkede have, hvor der er rig mulighed for at børnene kan lege, mens man nyder en varm kop kaffe på terrassen. Til villaen hører en carport samt to gode redskabsrum/depotrum.

INDRETNING:
Villaens hjerte og familiens samlingspunkt vil uden tvivl blive det store køkken/alrum, hvorfra der også er udgang til en skøn overdækket terrasse. Køkkenet er lavet med køkkenø og et dejligt stort alrum. I 1979 blev der bygget en en ekstra stue til som man har adgang til gennem to flotte franske døre. Denne tilbygning har givet en masse muligheder i alrummet, hvor der nu også er plads til et kreativt hjørne, et hjemmearbejdsplads eller bare en hyggekrog, hvor man kan nyde en god bog eller en tegnefilm i den bløde sofa, mens mor og far laver mad. Her på de 161 kvm finder man også 2 gode værelser med faste skabe samt et godt soveværelse. Det fine originale gæstetoilet og badeværelse med gulvvarme, kar og bruseniche står med de fine originale fliser - alt pænt og velholdt. Den elegante forgang er med en god garderobeplads og i det praktiske bryggers er der vaske og god skabs- og bordplads.

For enden af vejen er der stisystemer direkte om til de store grønne områder med legeplads og forbindelse til både skole og institutioner.

Hvis denne villa kunne være noget for dig, så ring til os allerede i dag og aftal en fremvisning.