Frøskovparken 67, Tjørring, 7400 Herning

Fuldmuret villa med en eneståede beliggenhed lige ud til det grønne område

Dejlig villa i attraktive Tjørring udbydes nu til salg - og beliggenheden her er helt ideel til en børnefamilie eller andre, som gerne vil have lidt luft omkring sig. Her har man nemlig en grund, der ligger lige op til det store grønne område med bl.a. en stor legeplads, multibane og masser af plads til leg, hygge og boldspil. Der er endda lavet en lille låge i hækken, så det er nemt at smutte derover. Villaen her er opført i 2011, og de 140 kvm er rigtig godt indrettet og lige til at flytte ind i. Villaen er endvidere beliggende på en dejlig stille vej og området er som helhed indbydende og dejligt at bo i. Til villaen hører endvidere en god stor carport samt et godt skur i enden af carporten. Villaen er malet udvendigt i 2020 og i 2023 er alle regulatorerne til fjernvarmestyringen blevet skiftet. Villaen opvarmes med fjernvarme, og det er etableret som gulvvarme.

INDRETNING:
Villaens hjerte og familiens samlingsrum er uden tvivl det dejlige køkken/alrum, hvor familien kan hygge sig sammen og lektierne kan laves, mens der er gang i madlavning eller bagning. Inventaret i køkkenet kommer fra Invita og er lyst med god bord- og skabsplads. Fra alrummet er der en dobbelt fransk dør ind til den hyggelige stue med lyst gulv og udgang til terrasse og have. I den ene ende af villaen finder man en separat afdeling med to gode værelser og et gæstebadeværelse med bruseniche og pænt håndvaskearrangement. I den anden ende af villaen finder man den private afdeling med soveværelse, stort walk in closet og et lækkert badeværelse med bruseniche og håndklædetørrer. Derudover har villaen et dejligt stort og praktisk bryggers med god plads til overtøj og fodtøj samt store skabe med rigtig god plads og et uundværligt viktualierum.

Her får man en dejlig, velindrettet og fuldmuret villa i et skønt og attraktivt kvarter.

Ring til os allerede i dag, hvis du har lyst t il at komme ud og se ejendommen.