Hans Egedes Vej 4, 7400 Herning

Flot arkitekttegnet villa opført i 2020 tæt på midtbyen

Flot arkitekttegnet villa, opført i 2020 i en smuk lys sten. Villaen rummer et boligareal på 186 kvm. samt dejlig stor indbygget garage på 51 kvm. med direkte adgang til selve villaen. Villaen er centralt beliggende på en stille vej, tæt på indkøb, skole samt alt det skønne, som Herning midtby har at byde på. Hver eneste detalje i villaen er nøje overvejet og designet med omhu, hvilket resulterer i en luksuriøs og helt fantastisk boligoplevelse, fra det øjeblik man træder ind i huset. Af ekstravagante detaljer kan nævnes, flot flydebeton i hele villaen, Troldtexlofter, genvækst og ikke mindre end en loftshøjde på 2,70, som giver en helt unik fornemmelse af rummet. Endvidere er alle gardiner med motor. Alt inventar er fra Svane. Armaturer er fra Vola. 20 solcellepaneler på taget. Ovenlysvinduer i enkelte rum. Villaen opvarmes med fjernvarme, som gulvvarme.

INDRETNING: Hjerterummet i denne unikke villa, er helt klart det smukke og gennemførte køkken/alrum. Køkkenet er designet af Svane i røget eg, med masser af skabe og med flot grøn marmorbordplade. Når man står i dette køkken, har man det smukkeste kig til lækkert gårdhavemiljø med overdækket terrasse samt lækkert udekøkken med glasparti for. Ude, som inde, er alle detaljer gennemtænkte. Køkken/alrum er i åben forbindelse med hyggelig stue, hvor det store vinduesparti, giver det smukkeste lysindfald. Fra stuen er der igen kig til udemiljø med både terrasse og grønne planter. Soveværelset i sig selv er en oplevelse fyldt med detaljer. Her er der sammenhæng mellem både soveværelse, walk-in samt det smukkeste badeværelse med støbte vaske, bruseniche, fritstående badekar med stort vinduesparti, der åbner op til lukket gårdhavemiljø. 3 dejlige børneværelser med faste skabe. Flot gæstebadeværelse med støbt vask og bruseniche. Teknikrum. Godt bryggers med bord og vask samt faste skabe. Herfra er der direkte adgang til stor dobbelt garage med automatisk portåbner.

Alle detaljer er gennemtænkte i denne villa, ligesom udemiljøet med træterrasser, overdækning, smukt udekøkken med glasparti og alt det grønne der er plantet, er gennemtænkt. En kvalitetsvilla der virkelig er et besøg værd.

Denne villa er perfekt for både en børnefamilie samt for dem, der ønsker en bolig ud over det sædvanlige.