Nordsøvej 8, 7451 Sunds

Charmerende og hyggeligt sommerhus, beliggende i det naturskønne område ved Sunds Sø. Sommerhuset er istandsat, og er i 2023 blevet malet både ude og inde. Dejligt udhus, hvor der er indlagt strøm, hvilket gør mulighederne store for udnyttelse. Opvarmes med varmepumpe.

INDRETNING: Som det første træder man ind i hjerterummet i dette hyggelige sommerhus. En dejlig stue med flotte lyse gulve, gode lys indfald og i åben forbindelse med smukt køkken/alrum med køkken fra Nettoline fra 2023. Lækkert stort badeværelse med flot håndvaskearrangement med støbt terrassovask, bruseniche, håndklædetørrer, lyse klinker og gulvvarme. Walk-in samt vaskerum med bord, faste skabe og hvide klinker. Værelse med lyst gulv. Soveværelse med lyst gulv. Fra stuen er der udgang til dejlig udestue.

Et helt fantastisk gennemført og hyggeligt sommerhus.

Så er man til den skønne natur, har man her muligheden for både at sejle en tur i kajak på søen, løbe de 5,5 km. rundt om søen, benytte sig af den hyggelig skov, hvor børn eller børnebørn kan lave "huler" eller man kan spille tennis med hele familien. Mulighederne for hygge indenfor eller at nyde det fantastisk udeliv er store.