Dyshøj 13, Lind, 7400 Herning

Renoveret villa på lukket stikvej i Lind

På en dejlig lukket stikvej i Lind finder du denne skønne og istandsatte villa, der er lige til at flytte ind i. De 126 kvm bolig er særdeles velindrettede med bl.a. et fantastisk køkken/alrum og den hyggeligste stue med brændeovn og udgang til den dejligste havestue på hele 30 kvm. Her vil man virkelig kunne nyde den tidlige forårssol eller en lun efterårsdag i tørvejr - og så er sådan et rum jo også helt ideelt til en børnefødselsdag eller bare leg og hygge i stor stil. Villaen er løbende blevet istandsat med bl.a. træ/alu vinduer og et nyt køkkenet med med messinggreb og en lækker bordplade i corestone. Villaen opvarmes med fjernvarme og der der hører også en god carport med to redskabsrum/værksteder med. I det ene rum er der også en kartoffelkælder i jorden. Haven er dejlig lukket og sommeren nydes bl.a. på den store træterrasse med et køligt glas rosé.

INDRETNING:
Denne villa indbyder til at samle familie og venner i det dejlig store køkken/alrum. Her er der plads til både langbord, legetøj og latter i rigelig mængder. Det flotte køkken med de mørke låger og messinggreb komplementerer den flotte lyse bordplade i corestone på fornemmeste vis. Den hyggelige stue ligger i vinkel fra alrummet og også her er der dejlig meget plads at hygge sig på - herfra er der udgang til havestuen, I villaen finder man også to rigtig gode værelser samt et dejligt soveværelse med faste skabe. Badeværelset har som resten af villaen også fået en modernisering med bl.a. et flot lyst håndvaskearrangement og bruseniche med glaslåger - her er der også gulvvame. Endvidere er der et godt og praktisk bryggers med god bordplads og skabe til opbevaring.

En skøn villa, som er lige til at flytte ind i - er det noget for dig, så ring til os allerede i dag, vi er klar til at fremvise ejendommen.