Ønsker du at stå op... en tidlig morgen, nyde din morgenkaffe og den smukke solopgang og en udsigt til alt det grønne, så langt øjet rækker, så har du virkelig muligheden her.
En unik villa, som byder på alt fra udsigt til glæde, lækkerhed og flotte detaljer, et børnevenligt kvarter, hvor børnene kan lege på vejen og cykle til legepladsen. Er du til golf, ligger Ikast golfklub få meter derfra, og får man gæster en aften, hvor man ikke gider madlavningen, så ligger den fantastiske Restaurant Kant lige rundt om hjørnet. Er man mere til en løbetur i skoven... på med skoene og lad dig afstresse af alt det grønne. Denne villa byder på alt, hvad hjertet begærer - sæt dig tilbage og nyd livet, alt er lige omkring dig.
Udover den storslåede udsigt, er den moderne og indflytningsklare villa beliggende i et attraktivt, nyopført kvarter med fokus på familieliv og trygge omgivelser. Området er ideelt for børnefamilier, og ikke langt fra pasningsmuligheder. Villaen byder på moderne komfort, en god planløsning samt gode kvalitetsmaterialer.
Villaen byder på en lys og indbydende entre i åben forbindelse med resten af boligen. Fra entreen er der to trin ned til lækkert stort køkken/alrum med store vinduespartier, som skaber det smukkeste maleri. Køkkenet, som er fra Kvik, har hvide fronter og en sidde-Ø, hvor børnene kan sidde, mens maden laves. I alrummet er der lækker stor spiseplads i åben forbindelse med halvmur til hyggelig stue. Endvidere er der udgang til dejlig overdækket terrasse, hvor aftenvin og udsigt kan nydes, mens man bare slapper af. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche samt støbt corionvask. Separat børneafdeling med 4 gode værelser med skydeskabsarrangement. Lækker forældreafdeling med udgang til terrasse og med eget walk-in samt direkte adgang til smukt badeværelse med håndvaskearrangement med støbt corionvask, bruseniche samt kar. Viktualierum uden gulvvarme. Dejligt bryggers med bord og vask, og med direkte udgang til fantastisk stor dobbelt garage.
Villaen, som er opført i 2018, er opført i brune sten med træ/alu vinduer, kobberinddækning, solceller samt meget mere. Overalt i villaen, er der gulvvarme samt flydebeton. Opvarmes med jordvarme.
Denne villa er virkelig en villa, der skal opleves. Ring for en fremvisning, og lad mig give dig oplevelsen af være et med naturen.