Nu udbydes denne charmerende og stilfulde villa på den populære og attraktive Finsensgade til salg. Beliggenheden er helt i top, hvor du er tæt på alt hvad Hernings midtby kan tilbyde, uanset om det er skole, kirke eller det gode caféliv, så er det indenfor kort afstand.
Villaen har i 2018 fået en større istandsættelse med bl.a. et lækkert lyst køkken/alrum med et elegant køkken fra Kvik, flotte gulve samt gipslofter med akustikfelter. Derudover er der bl.a. også isat et stort vinduesparti i stuen, så man får et fantastisk lysindfald samt et skønt kig til haven. Villaen er beliggende på en dejlig stor midtbygrund, så man har god plads til parkering af bil foran huset, samt en dejlig ugeneret have med plads til leg og aktiviteter eller hygge med vennerne på en af de to overdækkede terrasser. Haven byder i øvrigt på sol og spiseområder hele dagen og aftenen. I 2020 kom der ny belægning foran huset, hvor der også er en dejlig solterrasse. Endvidere er der en fin garage, som i dag bruges til redskabsrum og cykelskur.
INDRETNING: Man bliver budt velkommen i en skøn lys entre, og allerede her får man fornemmelsen af det lækre lyse køkken/alrum. Det flotte Kvik køkken fra 2018, er med hvide fronter og spots i loftet. Fra alrummet har man et skønt kig til haven samt til stuen. Med få trin træder man ned i den hyggelige stue, som ligger i åben forbindelse med alrummet. Her har man det fulde overblik over haven gennem det store vinduesparti, som også giver et eminent lysindfald. Forældreafdelingen ligger i forbindelse med stuen, hvor man har et dejligt soveværelse med indbyggede skabe, samt direkte adgang til et flot badeværelse med bruseniche, gulvvarme og håndvaskearrangement fra Svane. I den anden ende af huset finder man to gode, store værelser samt et mindre værelse/kontor. Her har man også et pænt badeværelse med badekar og håndvaskearrangement. KÆLDER: Kælderen er tør og har en god højde til loftet. Der er to gode disponible rum samt et vaskerum og viktualierum. Desuden er der også indgang udefra, så det er nemt at smide overtøj osv. i kælderen.
Denne smukke og charmerende midtbyvilla har en fantastisk beliggenhed og skal opleves, så book en fremvisning allerede i dag.