Læsøgade 27, 7430 Ikast

Fantastik, lækker, stor og rummelig villa

- Fantastisk, lækker, stor og rummelig villa med plads til hele familien
- Istandsat i gode kvalitetsmaterialer
- Lækkert stort køkken/alrum i åben forbindelse med stuen
- Dejlig stor syd-/vestvendt træterrasse
- Swimmingpool der kan genetableres eller evt. mulighed for stort multirum
- Tæt beliggende på skole, indkøb og byens butikker

Dette er 6 gode sætninger, som beskriver denne smukke og smagfulde villa. Villaen er beliggende på stille villavej og alligevel tæt på både skole og indkøb. Velegnet til børnefamilien, som ønsker god plads og rummelighed. Villaen er istandsat i 2018 bl.a. med nyt VVS, nyt ventilationsanlæg, troldtekt lofter, isolering, vinduer og døre samt flotte gulve. Alt el er ligeledes udskiftet i 2018 - og mange mange flere fine ting og detaljer. Endvidere er der opført en lækker stor garage med både plads til biler og motorcykler. Dejlig lukket syd-/vestvendt have. Villaen opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING: Som det første træder man ind i dejlig stor hall, med udgang til stor syd-/vestvendt træterrasse med udendørs pejs. Endvidere er der fra hallen nedgang til kælder. Det næste man møder, er et både smukt og smagfuldt køkken/alrum fra Invita med sorte låger og hvid Corian bordplade, 90 cm bred Smeg pyrolyseovn og Smeg combiovn, separat Quooker med danskvand, isvand, varmt og koldt vand i samme hane. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stor stue, som giver et fantastisk lysindfald pga. de store vinduespartier. Flot gæstetoilet med håndvaskearrangement og grå klinker. Dejligt stort værelse med mulighed for opdeling til 2 værelser. Bryggers med bord og vask samt faste skabe. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche samt grå klinker. Dejlig forældreafdeling med 2 walk-in, direkte adgang til flot badeværelse med hjørnespa, bruseniche, håndklædetørrer og mørke flotte klinker. Fra soveværelset er udgang til træterrasse. KÆLDER: Ønsker man wellness og hygge for hele familien, så er muligheden bestemt her. Villaen er opført med dejlig stor swimmingpool, som kan genetableres, og som er beliggende i et lækkert stort multirum med pejs og lounge møbler. Et fantastisk rum til fælles aktiviteter for hele familien. 2 store gode anvendelige disponible rum. 1 badeværelse samt yderligere et badeværelse med håndvaskearrangement , 2 brusenicher, sauna og WC. I kælderen er der også vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. I alt rummer villaen 4 badeværelser og 1 gæstetoilet. Fra kælderen er der separat udgang til udvendig trappe.

Denne villa byder virkelig på muligheder udover det sædvanlige.