I villaen findes der også tre gode og store børneværelser med indbyggede skydeskabsarrangementer og dejligt lys. Hertil hører et flot gæstebadeværelse med bruseniche og flot håndvaskearrangement - igen fra Svane med de flotte lamellåger i røget eg. Det dejlige store soveværelse er indrettet med tilhørende walk-in, og så er der adgang til det private badeværelse med stor bruser og endnu et flot håndvaskearrangement fra Svane. I den praktiske ende så finder man også i denne villa et dejligt stort bryggers med vask og god skabsplads. Her er der plads til hele familiens overtøj og fodtøj i hverdagen.

Her på Søhaven 6 i Sunds finder man en perle - en gennemført, gedigen og helt igennem fantastisk villa, der kan blive din.

Ring til os allerede i dag, hvis du har lyst til at komme ud og se denne unikke villa." />
Søhaven 6, 7451 Sunds

Nu har du chancen for at få fat i denne enestående, fuldmurede villa, der med sine 237 kvm boligareal og knap 70 kvm garage, vil opfylde enhver boligdrøm - lige i hjertet af Sunds. I denne villa er der ikke gået på kompromis nogle steder. Arkitetturen er enkel og med rene linjer, gennemlyste rum og en helt fantastisk loftshøjde, som især kommer til sin ret i det fantastiske køkken/alrum. Udover de smukke og gennemgående linjer i villaen, så er gennemførte detaljer, høj kvalitet med bl.a. indbyggede Vola-armaturer, akustiklofter og smukke æstetiske løsninger overalt, nøgleordene i denne villa. Der er installeret Smart House strøm, hvilket er fuldt programmerbart og kan styres via en App på telefonen. Smart House styrer ligeledes gardiner og vinduer. Det topmoderne boligventilationsanlæg fra Dantherm genanvender fugten i luften. Det er gulvvarme overalt med undtagelse af viktualierummet.
Udover en unik bolig så får man også her på Søhaven 6 en dobbelt garage opført i skifer og med et utal af anvendelsesmuligheder. Mangler man lige et godt rum til studenterfesten eller børnefødselsdagen, så er rammerne her. I garagen er der naturligvis gulvvarme, integreret lift i gulvet - og så er det ene af villaens 3 toiletter selvfølgelig placeret lige her i garagen. Desuden er der god plads til opbevaring i form af skydeskabe fra gulv til loft. Fra garagen er der også direkte indgang til villaens store bryggers, så man kan gå tørskoet fra bilen og ind. På villaens 1.sal er der udgang til den den mest fantastiske tagterrasse på ikke mindre end ca. 80 kvm. Heroppe er der rig mulighed for at nyde udsigten til Sunds Sø. Da der er tagterrasse rundt om villaen er det altid muligt at finde en solkrog eller måske søge skygge på de varmeste sommerdage - alt er muligt her - det er faktisk blot et spørgsmål, om der skal kølig rosé eller varm kaffe med op på terrassen. Villaen er desuden omkranset af en dejlig lukket have, hvor hund og børn trygt kan lege. I græsplænen er der monteret sprinklersystem, og på den store flisebelagte terrasse er der en dejlig stor overdækning, som kan skærme mod den sene aftendug eller en lille byge på en lun sommerdag.

INDRETNING:
De enkle og gennemgående linjer udvendigt fornægter sig bestemt heller ikke, når man træder ind i denne skønne villa. Allerede i villaens præsentable entre bliver man mødt af de store flotte og gennemgående klinker på gulvet, der på fornemmeste vis leder blikket mod villaens hjerte - det enestående køkken/alrum, hvor familien samles og livet leves. Rummet her er med sin fantastiske loftshøjde på godt 5 meter et unikt rum med et helt enestående lysindfald fra de store vinduespartier. Fra alrummet er der to store skydedøre direkte ud til den overdækkede terrasse, og den dejlig lukkede have. Det flotte stilrene køkken er leveret af Svane Køkken, og kontrasterne spiller elegant sammen med den mørke køkkenø med massive lamellåger i røget eg af typen "Raw" og det enkle udtryk på den lyse del af køkkenet. Her er der masser af dejlig bordplads, skuffer med indstiksskuffer, så alt er optimeret. Der er kræset for det hele med bl.a. indbygget quooker i hanen, vinkøleskab, lækker granitbordplade og indbygget kaffemaskine - og så der naturligvis et indbygget viktualierum bag en af lågerne i køkkenet. Fra køkkenet er der adgang til den hyggeligeste stue, hvor det smukke sildebensgulv omfavner stuen. Herfra er der udgang til den enestående tagterasse med både udsigt og sol.
I villaen findes der også tre gode og store børneværelser med indbyggede skydeskabsarrangementer og dejligt lys. Hertil hører et flot gæstebadeværelse med bruseniche og flot håndvaskearrangement - igen fra Svane med de flotte lamellåger i røget eg. Det dejlige store soveværelse er indrettet med tilhørende walk-in, og så er der adgang til det private badeværelse med stor bruser og endnu et flot håndvaskearrangement fra Svane. I den praktiske ende så finder man også i denne villa et dejligt stort bryggers med vask og god skabsplads. Her er der plads til hele familiens overtøj og fodtøj i hverdagen.

Her på Søhaven 6 i Sunds finder man en perle - en gennemført, gedigen og helt igennem fantastisk villa, der kan blive din.

Ring til os allerede i dag, hvis du har lyst til at komme ud og se denne unikke villa.