Skovbyvej 17, Hammerum, 7400 Herning

På en helt unik beliggenhed på en grund på ikke mindre end ca. 1,3 ha finder du denne helt unikke og enestående villa, der uden tvivl vil opfylde de vildeste boligdrømme. Den store grund er beliggende lige i udkanten af Ikast og her er der ikke langt til alle byens dejlige faciliteter, gode indkøbsmuligheder, skoler og institutioner - og vil man i stedet en tur til Herning eller Silkeborg, så er der ikke langt mod hverken øst eller vest. Alle bygninger på grunden er opført i kvalitetsmaterialer ude som inde og der er ikke gået på kompromis nogle steder. Alle detaljer i både indretning og byggeri er gennemtænkte, velovervejede og funtionelle samtidig med at arkitektur og æstetik går op i en højere enhed på fornemmeste vis. Den flotte lyse facadesten og de smukke travetinklinker, der er gennemgående giver villaen et smukt, enkelt og sofistikeret udtryk. Villaens tagkonstruktion skaber med sit store udhæng flere dejlige kroge og overdækkede terrasser rundt om hele villaen, hvor de store travetinbelagte terrasser med den indbyggede pool indbyder til mange timer hygge og afslapning. Villaen med tilhørende carport og stor garage blev opført i henholdsvis 2012 og 2016, og i 2017, blev der etableret et stort solcelleanlæg på 6 KW på ejendommen, som et godt supplement til det velfungerende jordvarmeanlæg, der i dag forsyner ejendommen med varme.

Udover en helt fantastisk villa så hører der også en stor garage på 190 kvm til denne ejendom. Garagen er isoleret og kan opvarmes med en opsat varmepumpe. Der er dobbelt port i og plads til to biler og derudover så er bygningen i dag indrettet med en stor fitnessafdeling og et separat aktivitetsrum med tilhørende toilet og bad. Har man en hobby, samler på flotte amerikaner biler eller bare gerne vil have en gildesal til børnefødselsdag eller livets store fester, så er mulighederne her.

INDERETNING:
Villaens hjerte og det helt naturlige samlingspunkt er uden tvivl det store køkken/alrum, hvor hele familien kan samles og hvor den skønne grund i de grønne omgivelser kan nydes gennem de store vinduespartier. Skydedørene i rummet åbnes og man skaber en helt naturlig forlængelse af de indvendige arealer, der smelter sammen med de skønne terrasser og den flotte pool. Så bliver det da ikke meget bedre... Når det rigtig er tid til afslapning er den hyggelige stue stedet man trækker hen. Her er der rig mulighed for at slappe af i en dejlig stor sofa og nyde en god film i ro og fred. Villaens stue er afskærmet en smule fra det store køkken/alrum uden at være isoleret for sig selv.

På villaens godt 300 kvm boligareal er der også etableret flere separate afdelinger, så der naturligvis kan indrettes en dejlig børne-/gæsteafdeling med 4 store værelser og et lækkert badeværelse. Alle fire værelser har udgang direkte til det fri og de flotte travetinbelagte terrasser hele vejen rundt om villaen. Til denne afdeling er der også egen indgang, da villaens bryggers ligger her.
Villaens forældreafdeling byder på et dejligt stort soveværelse med stort walk-in closet og et lækkert og helt privat badeværelser. Her er det igen i de flotte lyse materialer, der går igen på både væg og gulv. En flot glasvæg afskærmer brusenichen med dobbelt brusere og så er der naturligvis også to håndvaske i det flotte håndvaskearrangement.

I den anden ende af huset er der lavet to meget store værelser og her er anvendelsesmuligheder mange - I dag fungere det som et fantastik hjemmekortor, hvor man uden tvivl vil føle sig godt tilpas i en løbet af en arbejdsdag, når udsigten er dejlige grønne arealer og markerne lige syd for ejendommen. Her er villaens præsentable forgang også placeret, der med den flotte og gennemtænkte arkitektur, allerede inden man træder indenfor, byder gæster velkommen.

En midtjysk perle, det er lige præcis hvad denne villa er - unik og helt udover det sædvanelige - og samtidig en funktionel familievilla med den lækreste garage på knap 200 kvm, der bare venter på at tage imod de nye ejere... - Er det dig, så ring til os allerede i dag og book en fremvisning her på Skovbyvej 17